Pædagogik

De vigtigste opgaver, vi som pædagoger har, er at se og forstå det enkelte barn, at lære det at knytte venskaber, samt at give tid og plads og rum for udvikling. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og styrker dets udvikling gennem at give barnet udfordrende succesoplevelser.

Vores mål er at lære barnet at:

  • udtrykke sine følelser
  • sige til og fra
  • løse konflikter
  • være en del af fællesskabet
  • kunne samarbejde
  • tænke selv
  • respektere forskelligheder
  • 'jeg er god nok - jeg må gerne være mig selv'


Vi vil ved hjælp af eksempler fra vores hverdag prøve at synliggøre vores pædagogiske holdninger og overvejelser:

En mild efterårsdag er vi på vej på legepladsen.

Rikke på fem år spørger: "Hvad skal jeg have på ud på legepladsen?"

Voksen: "Badedragt og gummistøvler!"

Rikke: "Nej da!!"

Voksen: "Hvad tror du selv?"

Rikke: "Jakke og sko."

Voksen: "God idé, prøv med det, så kan du mærke efter,om det er det rigtige, når du kommer derud."

Vi prøver at få børnene til selv at vurdere og tænke i de enkelte situationer, selvfølgelig med hjælp og støtte fra os. I denne situation blev humoren brugt til at udfordre barnet. Hun løb grinende på legepladsen iført jakke og sko.

Sif på fire år sidder og græder i garderoben. En voksen kommer hen til hende, tager hende på skødet og giver hende et lille kram.

Det er vigtigt, at Sif mærker, at hun er ok, også når hun er sur, gal og ked af det. Den voksne opfordrer Sif til at fortælle, hvad hun er ked af - er det svært for hende, hjælpes hun på vej.

Emma, to år, er i musikrummet og danser på scenen sammen med tre ældre piger. Emma efterligner de store pigers dans og selvom Emma " fylder " lidt meget på scenen danser de andre uden om hende.

Emma spejler sig i de store piger og føler samhørighed. De giver Emma rum til udfoldelse - de tager hensyn

I den første tid Alberthe er i Hjarnøgade, har hun svært ved at tage kontakt til en voksen for at få hjælp til at vinke til sin mor og far. Det er helt tydeligt, at Alberthe har brug for vores hjælp, så vi spørger, om vi skal gå med hende ud til vinkevinduet. Det vil hun meget gerne have, og vi vinker sammen.

Efter en periode vurderer vi, at Alberthe har brug for nogle udfordringer, og vi skubber på i samarbejde med forældrene. Nu skal hun selv bede om hjælp hos en voksen eller evt. selv gå ud for at vinke. Det er meget svært for Alberthe i starten, men vi er hele tiden iagttagende og på sidelinjen klar til at støtte hende. Efter en periode på ca. 14 dage giver Alberthe udtryk for, at det er dejligt selv at kunne vælge, om hun vil vinke selv eller sammen med en voksen.

Dette er et eksempel på, hvordan vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og støtter det. Barnet får oplevelsen: 'Jeg er god, jeg kan selv!'

'..Vi har de sidste par måneder mærket en ændring i de ældste drenges adfærd. De er hårde ved hinanden, kører på hinanden, lukker hinanden ude af legen. De konkurrerer med hinanden hele tiden, det handler meget "om mig selv" og meget lidt om gruppen.

Dette vil vi arbejde med bl. a. på vores ture ud af huset. Vi vil give drengene oplevelsen af at skulle fungere i en homogen gruppe med en bestemt gruppe voksne. Vi vil lave aktiviteter, hvor det at skulle overholde de sociale spilleregler er nødvendigt for at være med i legen. Det er også nødvendigt at kunne overholde vedtagne regler og forhandle om, hvordan en fælles opgave skal løses. Ved forhandling er det vigtigt at kunne give udtryk for egen mening og stadig lytte til andre, men også at kunne indgå et kompromis. Det vil handle om samarbejde og tillid til hinanden. Børnene vil få en kollektiv besked og skal kunne handle ud fra den. Vi vil give dem små opgaver, som skal løses ved fælles hjælp og i små grupper..'

Ovenstående er uddrag af et brev til forældrene. Efter ca. en måned havde vi møde med forældrene til de implicerede børn. Her gav forældrene udtryk for, at de kunne mærke en stor forandring. Børnene talte nu som oftest positivt om hinanden og deres liv i Hjarnøgade.

Vi oplevede, at vi med en aktiv pædagogisk indsats i forhold til en bestemt gruppe børn kunne åbne børnenes øjne for de forskelligheder, der er med til at styrke fællesskabet i deres gruppe.

Se også:

Vores værdier og menneskesyn.

Hjemmeside sponseret af 3d-empire Simon og Elliot's far